23948sdkhjf

Byggecentre i opråb: Stop salget af nonfood-varer

Brancheforeningen Danske Byggecentre tilslutter sig nu kritikken af, at store varehuse og hypermarkeder må sælge nonfood-varer, mens resten af detailhandlen er lukket ned.

Onsdag forlængede regeringen de nuværende restriktioner i yderligere tre uger.

- Vi bakker op om restriktionerne. Men vi synes, at man forvrider den normale markedsdynamik og giver de store varehuse en urimelig konkurrencefordel. Også fordi ingen ved, hvor lang tid dette kommer til at vare, udtaler direktør i Danske Byggecentre Palle Thomsen.

Han opfordrer regeringen til at stoppe salget af nonfood-varer i de store varehuse, hvis virksomhederne ikke selv gør det.

- Der mangler logik og rationale bag en beslutning om, at man kan stimle folk sammen i få butikker, hvor de kan købe alle former for produkter, blot fordi der tilfældigvis kan købes et rugbrød i den ene ende, siger Palle Thomsen.

Lukkeloven bestemmer

Det er lukkeloven, der definerer, om man er dagligvarebutik eller udvalgsvarebutik. Hvis butikken hovedsageligt sælger dagligvarer, er man en dagligvarebutik - og må derfor holde åbent. Som bl.a. Bilka, Føtex og Kvickly gør.

Salling Group, der driver de 15 Bilka-varehuse, har på eget initiativ lukket for nonfood-salget i tre af sine varehuse. Det er i Sønderborg, Viborg og Herning, som alle har todelte Bilka’er, hvor fødevarer og nonfood har hver sin kasselinje.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.207